Klimasikret regnvandspumpestation med SPIDER pumpestyring

 

Klimasikret regnvandspumpestation med SPIDER pumpestyring

Hvordan er det lige man afleder ml. 200 – 2700 liter vand i sekundet?

Det var den udfordring vores slutkunde stod med. De skulle lave en solid, holdbar og klimasikret regnvandspumpestation. En pumpestation, der skulle kunne transportere store variationer i mængden af vand over en 400 meters strækning – og så i øvrigt 3 meter over jorden.

SPIDER pumpestyring sikrer en holdbar styring af vand

Denne komplekse opgave fik Sulzer, som er en af verdens førende pumpeproducenter. Og som en uundværlig del af løsningen leverede WASYS et komplet styresystem. Med over 90 års samlet erfaring inden for vand og spildevand, har vi fokus på at levere løsninger, der er skræddersyet det enkelte projekt. Hver gang. Til denne opgave sørgede vi for levering af en komplet eltavle med en avanceret Spider pumpestyring samt tre kraftfulde Danfoss omformere. Styresystemet blev monteret i et Alfred Priess komponentskab og omhyggeligt konfigureret, testet og gjort klar til drift inden overlevering.

WASYS’ levering af denne komplette eltavle med Spider pumpestyring er en fundamental del af projektets succes. Det er også et eksempel på, hvordan samarbejde mellem specialister og brugen af avanceret teknologi kan sikre effektive, pålidelige og omkostningseffektive løsninger til komplekse udfordringer inden for klimasikring.

Udførelsen af en klimasikret regnvandspumpestation

Hvordan laver man en klimasikret regnvandspumpestation nemt og holdbart? Til denne løsning valgte Sulzer at fokusere på følgende tre  faktorer:

1. Præfabrikeret Pumpestation i PE: For at sikre en problemfri drift og vedligeholdelse valgtes en præfabrikeret pumpestation i polyethylen (PE) med integreret sand- og vandudskiller samt en prelplade.

2. Sulzer VUPX Pumper: Tre kraftfulde Sulzer VUPX-pumper, hver med en kapacitet på 55 kW, blev valgt til at håndtere vandstrømmen fra 200 til 900 liter pr. sekund. Disse pumper leverer den nødvendige ydelse til opgaven.

3. Pumpestyring fra WASYS: WASYS leverede en komplet tavle med Spider pumpestyring samt 3 x 55 kW Danfoss omformere. Denne styring giver mulighed for præcis kontrol over pumperne og samtidig kan den tilpasse pumpens ydelse efter behov. Dette er afgørende for effektiv drift og energibesparelser.

Kombination af specialister og teknologi

WASYS’ levering af denne komplette eltavle med SPIDER pumpestyring er en fundamental del af projektets succes. Det er også et eksempel på, hvordan samarbejde mellem specialister og brugen af avanceret teknologi kan sikre effektive, pålidelige og omkostningseffektive løsninger til komplekse udfordringer inden for klimasikring.

Hvis du er interesseret i at høre mere om WASYS’ produkter, så hold øje med vores LinkedIn-side for opdateringer: WASYS A/S: Administrator for virksomhedssiden | LinkedIn

Eller ring og høre nærmere på: +45 72 21 79 79

 

Se mere om vores arbejde