SRO- og PLC specialist søges.
Hos WASYS A/S har vi specialiseret os i at styre, overvåge og flytte vand. Med mere end 50 års samlet erfaring indenfor vand og spildevandsbranchen, har vi tilegnet os kompetencerne til at gennemføre projekter med succes og til den aftalte tid og pris. Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab – og vi har succes. Derfor søger vi nu en medarbejder der vil med på Wasys-holdet.
Du er super skarp til SCADA systemer og PLC løsninger og brænder for at optimere tekniske løsninger på nye og innovative måder, der ikke er set før. Du kommer til at danne makkerpar med vores tekniske chef og vil dagligt blive udfordret til at levere service og løsninger, der har stor værdi for vores kunder.
Professionel erfaring:
- Du er teknisk uddannet, gerne ingeniør, maskinmester, elektriker eller lignende
- Du har brancheerfaring
- Du har dybdegående kendskab til SCADA systemer, gerne IGSS, iFix og System2000
- Du kan programmere PLC på ekspert niveau og kan finde nye løsninger hvor andre giver op
Som person er du:
- Ikke bange for at tænke i nye baner og komme med idéer der ikke er afprøvet før
- Fuld af energi og drevet af at se resultater af godt udført arbejde
- Et teknisk geni
- Selvstændig og ikke bange for at tage ansvar
Andre forhold:
- Vi har base i Roskilde, men du skal køre i hele landet og dele af Skandinavien. Du skal derfor have kørekort og selv kunne lægge bil til rådighed. Kørsel afregnes efter statens gældende takster. Alternativt, hvis ikke egen bil, stiller vi en gulpladebil til rådighed.
- Arbejdet kan til tider kræve overnatninger, samt deltagelse på div. Udstillinger og messer.
- Du bliver en del af et team der værdsætter teamånd og vi lægger stor vægt på at have det sjovt selvom vi har travlt.
Interesseret? Så send os et par linjer om dig selv til mail wasys@wasys.dk
Hvis du vil høre mere om stillingen kan du ringe til Christian Poulsen på telefon 25752460. Vi glæder os til at høre fra dig.